|
Her kan man sætte sig ind i den
almindelige dyrkning i haven eller i kartoffelproduktion i marken. Der er
mulighed for at de, der er interesserede i maskiner og mekanik, kan kigge
kartoffelmaskinerne efter i sømmene. Også den digitale kartoffel vil interessere
computerglade elever.
Hvis man planlægger et besøg hos
en spisekartoffelavler, vil det være en god start at have sat sig ind i denne
del af hjemmesiden, så man kan forberede spørgsmål til avleren hjemmefra.
Noget, der vil vække forundring hos eleverne, er nok værdien af den
maskinpark, kartoffelavleren har stående!
Hvis avleren selv står for
sortering og pakning af kartoflerne, kan der snakkes arbejdskrav,
arbejdsmiljø og lønninger.
Opbevaringen af kartoflerne er et
kapitel for sig – her vil nogle af emnerne i Den levende kartoffel kunne
give eleverne forudsætninger for at stille spørgsmål herom.
Det store forædlingsarbejde, der
udføres kontinuerligt for at skaffe gode og resistente sorter, præsenteres,
og man bliver klogere på alt det skjulte arbejde, der ligger bag den
kartoffel, man putter i munden. De forskellige sorteres spise- og
dyrkningsegenskaber beskrives kort.
Endelig kan det være en god idé at
få en afregningsseddel fra avleren, hvor man kan se hvor mange kvalitetskrav
der er for kartoflen, og hvor store fradragene i beløbet til avleren kan blive,
hvis ikke kvaliteten er i orden. I Den beregnende
kartoffel kan man
sætte sig ind i økonomien ved kartoffelavl, og dermed blive klogere på
indtjeningsvilkårene i det frie erhverv, som landbruget er.
|