|
Tips til arbejdet med kartoffelkulen |
|
I Kartoffelkulen er der en masse
blandede oplysninger. Man kan sætte sig ind i
fremstilling af kartoffelmel i stor og lille skala. Man kan være så heldig,
at det lokale museum har gamle rivebrætter eller hånddrevne maskiner til
fremstilling af kartoffelmel, men man kan også sagtens selv fremstille det i
skolekøkkenet. Man kan også prøve at stive lommetørklæder og andet som i
gamle dage, eller komme melet i håret som de (fattig)fine folk gjorde det. De
fysik-interesserede vil have fornøjelse af at sætte sig ind i kartoflens vej
gennem alle maskinerne på melfabrikken. Desuden vil det nok overraske at
finde ud af, hvor mange produkter, der indeholder kartoffelmel. Tysk- og engelsktimerne behøver
heller ikke at være kartoffelfri – måske kunne man lokke med en time i
skolekøkkenet, hvor man selv laver varme pomfritter, efter veloverstået
oversættelse af de to tekster! Der er også lidt sproglige godter i listen
over kartoffelnavne på verdensplan. Desuden findes her lidt statistik
om kartoffelproduktion og forbrug, og et kontroversielt emne som
gensplejsning er der også en kort tekst om. |