Virussygdomme i kartofler
Virussygdomme er nogle af de mest mystiske og vanskelige sygdomme, vi kender. Bare til en start: man kan ikke blive enige om, hvorvidt virus er levende organismer eller døde partikler! Virus kan nemlig ikke formere sig af sig selv, og det kan ikke spredes og angribe ved egen hjælp. Derfor mener de fleste, at virus skal opfattes som dødt materiale. Men hør nu, hvordan virus opfører sig. Virus er meget små partikler. De kan ikke ses i et almindeligt mikroskop, da de kun er omkring 25 milliontedele millimeter i diameter. Derfor var virussygdomme i mange år en gåde, og først da elektronmikroskopet blev opfundet (det kan forstørre 300.000 gange), kunne man se viruspartiklerne. Faktisk kan man kun se den ydre skal, som består af protein.	Angrebet af Rattle Virus kan ses som brune streger inde i kartoflen
Man ved nu, at inde i skallen gemmer der sig et stykke arvemateriale, DNA eller RNA. Dette stykke indeholder informationer, der kan sætte gang i produktion af virus i de planteceller, der bliver angrebet. Altså: en virus kommer i kontakt med en plantecelle; den hæfter sig fast, og fra proteinskallen skyder den nu det lille stykke DNA ind i cellen. Inde i cellen er der nogle små "vagter", der tror, at virus-DNA’et er noget af cellens eget DNA, der er kommet på afveje, og derfor skynder de sig at transportere det hen til cellekernen. Inde i cellen overtager virus-DNA’et nu kommandoen og sætter cellen i gang med at producere ny viruspartikler. Det vil sige, at meget af den næring planten fra nu af optager, ikke bliver brugt til at vokse eller lave sukker eller protein eller andet gavnligt, men til at producere virus, som spredes rundt i planten og gør den mere og mere syg. Virusen er dog for klog til at slå planten helt ihjel, for den skal jo bruge levende planteceller til at formere sig i. Lusket eller hva’! Oven i købet er det svært at se symptomerne på virusangreb på kartoffelplanterne. Måske bliver udbyttet bare mindre, eller bladene ruller og rynker lidt. Og ved knoldene kan det som regel slet ikke ses med det blotte øje, om de er smittede eller ej, hverken udvendig eller indvendig. Forebyggelse og bekæmpelse: Da virus er dødt, er det meget vanskeligt at slå det ihjel! Derfor handler det om forebyggelse, først og fremmest ved hele tiden at skaffe sunde læggekartofler gennem Meristemprogrammet. Dernæst skal man prøve at forhindre viruspartiklerne i at spredes. Der findes forskellige spredningsmetoder for forskellige slags virus, blandt andet: Direkte smitte med saft: Dette kan for eksempel ske ved at en traktor kører gennem marken og passerer en syg plante, eller ved at en syg og en sund plante af blæsten bringes i berøring med hinanden. Smitte med insekter: Her er det især bladlus, der er problemet. Hvis de suger saft fra en syg plante og flyver hen og sætter sig på en sund, kan smitten overføres. En særlig virus, rattle-virus, som giver symptomer i knoldene, som man kalder rust-ringe, overføres med fritlevende nematoder i jorden. Man kan  tydeligt se resultatet af virusangreb (Rattle virus) Kartofler kan få mange forskellige virussygdomme, for eksempel virus X og Y samt bladrullevirus.