|
KARTOFLER I HAVEN |
|||||||||
|
|
|||||||||
|
Selvfølgelig skal der være kartofler i
haven! Det er
næsten lige så godt som juleaften, når man skal grave den første top op for
at se om knoldene er store og fine. Hvis
knoldene skal blive det, er der nogle spilleregler, der skal følges: Du skal
ikke bruge nogle gamle kartofler, som I ikke har fået spist, til læggeknolde. De kan have sygdomme med sig, der kan smitte
de ny planter og knolde. Det bedste
er at købe rigtige certificerede læggekartofler.
Plantedirektoratet har kontrolleret og godkendt disse kartofler i marken og
igen efter sorteringen. Det vil
sige, at der er garanti for at de ikke er syge og at de faktisk ER den sort,
hvis navn står på posen! Du skal
interessere dig for, hvilken sort du vil have. Det er jo træls, hvis det
viser sig at være en stor, melet kartoffel og du hellere vil have en lille
fast sag. Du kan studere de forskellige sorter her. Kartoflen
er et levende væsen, som stiller krav til både dyrkning og opbevaring, for at
den kan yde sit bedste. Her er et forslag til en dyrkningsplan, som det vil
være en god idé at følge. Hvis du
forspirer kartoflerne inden døre, så kan de få flere ugers forspring i
forhold til hvis de først skal til at udvikle spirer, når de er kommet i
jorden. Du kan
bruge en æggebakke eller lignende at sætte kartoflerne i; de må gerne stå
tæt. Du kan
sætte dem i gang sidst i februar eller først i marts. Først skal
du give dem et "varme-stød". Det vil sige at du skal opbevare dem
ved stuetemperatur i en uges tid. Nu skal de
så helst ligge lidt køligere igen, omkring 10-12 grader, indtil de skal
lægges – ellers får de et temperaturchock, når de
kommer ned i den koldere jord. Vigtigt: De skal
have lys under forspiringen! Så får de nemlig korte og kraftige spirer, der
sidder godt fast. Hvis det er mørkt får de lange,
blege spirer, som nemt brækker af eller beskadiges. Der må
ikke være for tørt i det rum, hvor du har dem. Du kan evt
sprøjte lidt vand på dem, men de må heller ikke være våde. Når
jordtemperaturen ved middagstid er ca 7 grader i 10
cm dybde – eller når små ukrudtsplanter begynder at spire frem – og spirerne
på læggekartoflerne er 2-3 mm - Vigtigt: Jorden må
ikke være kold og våd. Grav den godt igennem, og dæk den evt
med plast et par uger før lægningen. Der må
ikke have været kartofler i jordstykket de sidste 3 år. Ellers er man næsten
sikker på at få syge kartofler eller kartoffelål.
Man kan så vælge sorter, der er resistente overfor brok og ål. Husk også,
at kartofler gerne vil have SUR jord, ellers bliver de skurvede. Derfor skal
du ikke kalke jorden før kartofler, faktisk må det gerne være 3-4 år siden,
jordstykket har fået kalk. Dybde, plante- og rækkeafstand. Du skal
lægge kartoflerne sådan at det øverste af knolden er 4-6 cm under
jordoverfladen. Der skal
være 20-30 cm afstand mellem knoldene, og 50-60 cm mellem rækkerne. På den
måde får du en passende knoldstørrelse, hverken alt for små eller alt for
store. (kig i
øvrigt på posen, der står måske noget specielt for din sort.) Du må ikke
smide gødning direkte ned oveni kartoflen. Så kan næringssaltene svide de ny
spirer. (Du ved selv hvordan det føles, hvis du får salt i et sår – ellers
prøv!) Før
lægningen kan du gøde med 10 kg 12-5-14 (Nitrophoska)
pr 100 m2 . Der kan også bruges
organisk gødning (husdyrgødning, kan faktisk købes i poser), her må du læse
på brugsanvisningen, hvor meget de skal have. Når
planterne kommer op, kan du give 3-4 kg mere. Hvis du
vil have RIGTIG tidlige kartofler – f.eks. til Grundlovsdag! (Fars dag, ved du nok..) Dæk
rækkerne med klar plastic eller fiberdug så snart, du har lagt dem. Klip
huller i, så planterne kan komme op. Det giver ekstra varme, og så vokser
kartoffelplanten altså meget hurtigere. (Det giver altså også gode
vækstmuligheder for ukrudt…) Det er
vigtigt at holde jorden omkring kartoflerne ren indtil planterne fylder så
meget, at de selv kan skygge ukrudtet væk. (Man skal holde rent,
ikke gøre rent…) Hak
forsigtigt, så du ikke skader planter og rødder. Det smarte er, at samtidig
med, at du hakker ukrudt væk, kan du hyppe kartoflerne ved at trække jord ind
over dem. Formålet er, at knoldene ikke bliver grønne. Første gang hypper du
(kun lidt) kort efter lægningen. Anden gang når planterne er ca. 20-25 cm.
høje. Godt med jord, men uden at dække de grønne blade. Hold øje
med, at jorden omkring planterne ikke bliver for tør. Grav lidt ned med
fingrene og mærk om jorden føles fugtig. Ellers bliver knoldene både små og
skurvede. Du kan
læse noget om sygdomme og skadedyr i afsnittet Den dyrkede kartoffel. Hvornår kan du begynde at grave dem op Det
afhænger af flere ting:
Smugkig
til dem, når de har været i blomst. Er du ikke ked af, at udbyttet ikke
bliver så stort, kan du starte når de mindste knolde ikke er alt for
bittesmå. Ellers må du jo vente. Hvis
kartoffelknoldene er ved at vokse fra dig – de bliver for store og melede i
slutningen af juli – kan du klippe toppen af planterne. Så holder
"koge-fastheden" bedre, fordi udviklingen standses. Og hvis
kartoflerne viser tegn på skimmel i toppen, så af med den med det samme, og
læg den et sted hvor den ikke kan sende smittesporer ud i luften. På den måde
undgår du skimmel i knoldene. Tag dem op i tørvejr et par uger senere. Hvis du skal tage kartofler op for at
gemme dem: Husk, at
de skal tørre lidt et par timer, for ellers rådner de under opbevaringen, men
de må ikke ligge for længe i sollys, for så bliver de grønne og alt dit
arbejde er spildt. Kartoflerne
skal nu opbevares tørt, mørkt og køligt ved 3-4 grader. God appetit! |
|||||||||